Naturvidenskabelig metode's udvikling gennem tiden

Hej bloggen. Idag vil vi fortælle omkring forskellige verdensbilleder og hvordan naturvidenskaben hat skabt en udvikling blandt dem igennem tiden.
Der har igennem tiden været flere forskellige teorier omkring hvor vidt verden og universet hænger sammen. Der er flere forskellige religiøse verdenbilleder. Med hjælp fra naturvidenskaben, har de ændret sig.

Ægyptere og Babyloniere. 

Det første forsøg på at beskrive verdenens opbygning, stammer fra ægypterne og babylonierene. Dette skete ca. 4000 år f.kr. Her menes der at det hele er forskellige guder. Vi har guden Geb, som forstiller jorden fladt udstakt, og N´guden Nut der opholdes af luftguden Shuh. De mente at Nut fødte solen når det blev dag, og at solen blev opslugt af Nut´s mund når det blev nat. 

Babylonierne, lagde senere hen mærke til at der var en forbindelse mellem solens sted i stjernebillederne i dyrekredsen og klima og årstider. De kom så til den konklusion at Solen var en slags Gud der styrede årstiderne. Det samme galte månen, da den styrede tidevandet. Der var også de andre store planeter, som de så også mente var en slags guder. Babyloniere begyndte at studere planterne og årstiderne, for at finde ud af ting som, hvornår det var bedst at så. I modsætning til Ægypterne, som mente at deres Konge var en gud der kunne garantere gode ting, som til når de skulle så og høste. 

Det græske verdensbillede.

Aristoteles var en af de mest kendte græske filosoffer som levede ca. 350 år før kristi fødsel. Han skrev en bog som hed "om universet" hvor han kom med hans teori om verdens indretning. For ham bestod verden af 4 elementer: vand, ild, jord og luft. Dette kom han frem til da han iagtog forbrændingen. Ilden kom til syne, luften steg til vejrs som røg, vandet forsvinder sydende fra træet og jorden bliver tilbage som aske.
aristoteles mener at verden var centrum. alle de tunge elementer vil naturligt søge mod jorden og de lette elementer vil søge op mod himlen. Han mener at det er elementernes naturlige bevægelser, men det han i realiteten snakker om er tyngdekræft.
Han mener også at hver planet har sin egen sfære(glaskugle) som planeten sidder fast på. når sfæren rotere følger planeten med. Han mener også at de andre planeter bevæger sig andreledes end de jordiske elementer, så de må bestå af et femte element.
Aristoteles mente også at uden for alle himmellegemernes sfærer bliver de alle holdt sammen af en stor sfære, og uden for den sfære er der ikke noget. Han mente at den sidste sfære var en guddom.
Aristoteles verdensbillede var ikke baseret på forskning som vi gør det idag, men istedet har han observeret  naturen.

Det Kopernikanske verdensbillede. 

I 1500-tallet, skrev polakken Nicolaus Kopernikus en bog om "himmelsfærernes drejning" og han ses på idag som en milepæl i verdensbilledets historie. Hans teori omhandlede at Jorden ikke var verdens centrum, men kun et himmellegme, og at månen bevægedede sig omkring jorden. Det var svært for folk at acceptere denne teori, når planeterne jo drejede rundt om solen. 

Tychi Brahe (1546-1601) var en dansk adeelsmand, der ikke var enig med Kopernikus teori. Brahe fastholdte ideen om at jorden var verdens centrum og at solen kredsede om den, dog acceptede han ideen om at de andre planeter kredsede om solen. Der kom så et komprmis mellem disse teorie kaldt tychoniske system. Da teorien, stadig sagde at jorden var verdens centrum stred det ikke helt imod den kristne teori.....